fredag den 16. november 2007

Wiki - vejledning til redigering

Før redigeringen kan begynde, skal man først finde den artikel, man ønsker at tilføje information til. Dette kan blandt andet gøres ved hjælp af søgefeltet på forsiden: http://da.wikipedia.org/.

Alle artikler i en wiki er åbne for redigering.
Hver eneste artikel har en række faneblade i toppen, til blandt andet dette formål.
Det vigtigste faneblad, i forbindelse med "23 ting" hedder Redigér.
Herunder en kort forklaring af fanebladene. Fanebladene er magen til dem man finder over artikler i den danske Wikipedia:




Artikel er standard visningen af en given artikel.

Diskussion giver mulighed for at debattere enkelte artikler og deres indhold. Denne funktion bruges især, hvis artikler indeholder tvivlsomme oplysninger.

Rediger er fanebladet, der vælges, hvis man ønsker at redigere. Vælges dette åbnes redigeringsvinduet.

Historik giver et indblik i, hvor meget og hvor ofte artiklen er blevet ændret. Man kan endda se tidligere versioner af artiklen.

Med redigerings vinduet åbent

Når redigeringvinduet åbnes første gang, kan det se temmelig forvirrende ud. Fortvivl ej.
Eksempel følger:

Artiklen om Det Kongelige Bibliotek i artikelvisning (klik på billedet for større billede):


Artiklen om Det Kongelige Bibliotek i redigeringsvisning (klik på billedet for større billede):

Når man er i redigeringsvinduet vil der som sagt være mange forstyrrende tegn. For at bevare overblikket kan det være en god ide at skrive sin tekst i redigeringvinduet først, for så bagefter at forholde sig til links og typografi.

Links og typografi

Når man redigerer i wiki-artikler, skriver man uden formatering. Det vil sige at man skriver ren tekst, og ikke fx fed skrift, links og punktopstillinger. Formateringen indsættes ved hjælp af en række simple koder eller ved at anvende menulinjen over redigeringsvinduet.

Menulinje

For at anvende menulinjens funktioner markeres det/de ønskede ord, hvorefter den ønskede funktion klikkes.
Om man anvender menulinjen eller formateringstegn er underordnet. Dog skal brugere være opmærksomme på at brug af menulinjen også afstedkommer en vild forvirring af tegn blandt den skrevne tekst.


Koder

De vigtigste og mest brugte formateringer er:


  • Fed tekst skrives med tre anførselstegn før og efter, dvs. '''fed tekst''' bliver til fed tekst. Det er kutyme at starte en artikel med en sætning, hvor opslagsordets navn er i fed tekst.

  • Links til andre opslagsord sættes mellem dobbelte firkantede klammer, dvs. [[Matematik]] bliver til Matematik.

  • Hvis du vil have et link til at vise en anden tekst end det opslagsord, det henviser til, bruger du en lodret streg mellem teksten og opslagsordet: [[Anders Fogh Rasmussenstatsministeren]] bliver til statsministeren.

  • Overskrifter på afsnit skrives med et antal lighedstegn, der svarer til niveauet, == Overskrift == bliver til en afsnitsoverskrift. ===Overskrift=== bliver til en underordnet afsnitsoverskrift, og så fremdeles.

  • [[Kategori:Biblioteker]] bruges som en form for emneord i bunden af de fleste artikler.

Ønsker man at sætte sig grundigere ind i formateringens mysterier kan følgende anbefales:

Gem dine ændringer

Når du er færdig med dine ændringer til artiklen, er det blot at vælge "Gem side" i bunden af redigeringsvinduet. Du har nu tilføjet indhold til en wiki.


Kort opsummering:

  1. Find artikel man ønsker at redigere.
  2. Vælg fanebaldet "Redigér".
  3. Indsæt tekst i redigeringsvinduet.
  4. Tilføj den passende formatering i form af typografi og links.
  5. Vælg "Gem side" i bunden af redigeringsvinduet.

Det vigtigste er :


Skriv, skriv skriv!

2 kommentarer:

Inger sagde ...

Korte vejledninger er en dyd. Men jeg er i tvivl om denne ikke er for kort.
Bl.a. fordi det er en hurdle for mange at skulle skrive på nettet - og så i Wikipedia.
Hvad med en "opskrift" a la:
Søg den artikel du vil redigere. (der er med garanti en hel del der aldrig har søgt i wikipedia). Med eks Kgl Bib. (Drop bekymringerne for det forvirrende redigeringsbillede i første omgang).
Klik på fanebladet redigér
(Så må bekymringerne gerne være der)
Jeg synes også at du skulle gøre det typografisk tydeligere at man kan vælge mellem koder og menulinje. Hvis det første "eller" mellem de to bliver skrevet med fedt - og vi så laver afsnit med overskrift Menulinje og Koder for hver af de to så tror jeg vi er der.
Den afsluttende passus "Om man anvender... " synes jeg hører hjemme umiddelbart efter sætningen "Formateringen indsættes..."
Har også et par korrekturbemærkninger. Der mangler et t i ordet teksten i sætningen "For at bevare overblikket kan det være en god ide, at skrive al eksten først".
Jeg synes heller ikke at den sætninmg hænger helt sammen med næste afsnit "Når man redigerer.." Enten mangler der noget, eller så skal noget slettes eller så er jeg en dummie:)

Anonym sagde ...

Tak skal du ha', Inger. Dine kommentarer er meget velkomne.
Jeg har just rettet i artiklen.
Har også tilføjet en kort opsummering til sidst.