
6. ting
Siden nettets start har man kunne finde velassorterede linksamlinger på nettet heriblandt vores egen http://www.bibliotekernesnetguide.dk/ .
I det daglige oparbejder man dog ofte selv sine samlinger over "guldkorn" som man spontant har gemt som bogmærker i sin internet browser. Selvom nogle vitterligt er værd at dele med at andre og endda burde ligge på Bibliotekernes Netguide, så sker det tit at de blot bliver på ens personlige computer uden at kollegaerne eller lånerne delagtiggøres.
Måske glemmer man det bare, måske tvivler vi på at de er interessante nok, måske er det for besværligt at maile dem rundt, eller måske mangler vi bare et bedre værktøj til at håndtere vores bogmærker med.
Der findes allerede flere gode programmer som giver mulige for at oprette og dele sine bogmærker med andre, uafhængig af browsertype og styresystemer.
I denne uge kommer vi omkring den mest kendte, Yahoo's del.icio.us
I sin mest ekstreme form kunne man forstille sig at vi lagde alle vores link på del.icio.us, inklusiv dem vi har registret i katalogen, til glæde for lånere. I en lidt mildere udgave kunne man lave faglige netværk inden for forskellige interessegrupper og abonnerer på bogmærker fra hinanden.
Hvordan og hvor meget vi vil bruge del.icio.us er op til os, men i det øjeblik vi lægger et link ind i del.icio.us har vi allerede taget springet ud i at dele det med andre.
Del.ico.us kan også være en udmærket alternativ kilde hvis de traditionelle værktøjer ikke slår til. Linksne afspejler de nye og populære trends eller faglige emner som er vigtige her og nu.
Der er allerede flere biblioteker der lægger bogmærker ud på del.ico.us - måske skulle vi også prøve?
http://del.icio.us/vejlebib
http://del.icio.us/koegebibliotekerne
2 kommentarer:
Hej Kristian
Check denneside: http://mediehack.elmose.com/wp-content/uploads/Guidedelicious.pdf
Her er en god vejledning.
Funktionen med importer egne favoritter på egen pc til delicious synes jeg skal med.
Ligeledes findes en gadget til import at bogmærker via delicious og ikke bare som rss. Det tror jeg er en mere rigtig metode.
De bogmærker jeg har lagt ud for litt/musik ligger her:
http://del.icio.us/Musik_njl
Ligeledes uden at have checket det - en opgave kune også være at anvende delicious til import af bookmarks på egen blog
Send en kommentar